Blog

... sidste nyt på siden

Blog/

Skal – Skal ikke

Chokolade- eller vaniljeis?Chokolade- eller vaniljeis?

Chokolade- eller vaniljeis? Så lille et valg, men alligevel er isen smeltet, før jeg har besluttet mig. Sådanne situationer oplever jeg tit. Faktisk så tit at min søster joker med, at jeg burde have et valgfag i skolen, der gik ud på at vælge. I bund og grund tror jeg, det handler om, at jeg glemmer at lytte til min mavefornemmelse. I stedet bruger jeg hjernen, og så tager det hundrede år – for hvad nu hvis jeg fortryder og hellere ville have haft det andet? At tage et valg er noget vi træner mange gange på en dag uden at tænke over det. Normalt er det små ting, som for eksempel hvad dagens outfit skal være, men sommetider stilles vi over for de store valg. Sådan er livet. Skal – skal ikke… Når det kommer til de store valg som for eksempel uddannelse, tror jeg, der er mange faktorer, der får en til at vælge, som man gør. Og desværre ikke altid mavefornemmelsen og lysten…

Min far fortalte mig forleden sin egen ‘skrækhistorie’, efter at vi havde besøgt min kommende efterskole. Skolen tilbyder to forskellige slags tiende klasser, og ved udsigt til det valg gik jeg helt i baglås. Min mavefornemmelse fortalte mig, at jeg havde lyst til det kreative tilbud, mens min fornuft sagde mig, at jeg skulle vælge den innovative klasse. Udelukkende fordi den ville være praktisk i fremtiden. Her reagerede min far.

Da min far havde siddet på skolebænken i 13 år, først folkeskolen og så gymnasiet, trængte han til en pause. Valget faldt på militæret, og han lavede de bedste præstationer i hele sit liv. Da det sluttede, overvejede han at uddanne sig videre indenfor området, men her kom en anden faktor end hans mavefornemmelse til at spille ind. I militæret havde han elsket at være ude i naturen, og derfor mente hans akademiske familie, at han skulle studere biologi på universitetet. Det blev afgørende for, at han endte med at spilde 5 år af sit liv og lave “karakterer der kunne sidde på undersiden af et toiletbræt”. I dag er han fremragende til at hjælpe mig med mine biologilektier, men det er også det eneste, der kom ud af det.

Nu er det sådan, at min store interesse er at fortælle historier – både via det skrevne ord, film og scenekunst. Midtvejs i 9. klasse kom vores uddannelsesvejleder forbi. Vi skulle prøve et nyt fancy initiativ, som skulle hjælpe os med at få styr på vores liv og fremtid. Meningen var, at vi hver især skulle vælge vores interesser på en hjemmeside, som så ledte videre til jobs og uddannelser. Desværre var det bare sådan, at man ikke kunne vælge jobs som fx. skuespiller eller instruktør, og at jeg derfor i stedet blev forslået at lave noget andet.

Jeg er fan af, at skoler informerer om de forskellige uddannelser og gør os opmærksomme på, at der er mange muligheder. For min far ville det for eksempel have været fantastisk at have udviklet sine innovative styrker på en projektlederuddannelse. Han vidste bare ikke, det fandtes. Til gengæld er jeg ikke fan af følelsen af at blive proppet i en kasse, som ikke rigtigt passer – det var sådan, jeg sad tilbage efter at have brugt en time på at finde frem til, at der ikke var noget, der rigtigt passede til mig. Jeg fandt nu også det hele en smule ironisk. En stor del af de jobs, vi anbefales nu, bliver snart erstattet af den teknologiske udvikling. Har vi brug for en kørelærer eller lastbilchauffør, når bilerne kan køre selv?

Mig og min mor holder meget af at se dokumentarprogrammer sammen. Det kan lyde som en underlig form for hygge, men for mig giver det et stort indblik i andre menneskers tankegang, drømme og forskellige levemåder. Den seneste dokumentar, vi har kastet os over, hedder “Generation Hollywood” og følger nogle unge mennesker, der drømmer om at bryde igennem som skuespiller. Fælles for dem alle er, at de brænder for det og frygter et 8-15 job.

Ved at vælge et erhverv du brænder for, tror jeg også, der kan følge en ekstrem usikkerhed. Fx. skuespiller – du har ikke et konkret pensum for at lykkes, og al succes sker gennem held, kontakter og hårdt arbejde. Modsat et ‘almindeligt’ 8-15 job kommer succesen i perioder, og jeg tænker den økomiske usikkerhed kan fylde meget. Er du ikke blandt de få, der hedder Mads Mikkelsen og Meryl Streep, kan det være svært at se, hvordan det, du brænder for, skal kunne give dig smør på brødet i fremtiden. Her kan jeg sagtens forstå, hvis man stopper op og siger; “skal – skal ikke…”. Skal jeg bruge krudt på at gå efter det, jeg brænder for, når det ikke gider lykkes, eller skal jeg droppe det og tage den sikre vej? Hvad gør mig mest glad – at gå efter min drøm, eller finde til ro i noget sikkert?

Da vi sad i bilen på vej hjem fra min efterskole, sagde min far noget, som gav min mavefornemmelse  lidt mere taletid; “Bliver du god til det, du brænder for, så vil mulighederne og kontakterne åbne sig ad den vej. Bliver du god til det, som er praktisk og sikkert, men som du ikke tænder på, risikerer du at bruge størstedelen af dit liv på det. Fordi du er god til det, og fordi mulighederne dukker op der”. Her drejede samtalen sig ind på en af min fars barndomsvenner. Siden han var lille, havde han interesseret sig for biler og motorkraft. Hans forældre havde et høreapparatfirma og for at lave noget fornuftigt, startede han der. Det kan jeg sagtens forstå, men egentligt drømte han jo om at blive bilsælger. Karrieren tog fat, og nu har han sit eget firma, der sælger høreapparater. En gang om året prøvekører han biler for et firma. Det er det, der er tilbage af hans drengedrøm.

Om få dage skal jeg sende mit endelige svar til efterskolen. Et valg, som betyder meget for mig, og som jeg forestiller mig også kan betyde noget for, hvad jeg laver om ti år. Et valg, som er lidt større end beslutningen, om det skal være chokolade- eller vaniljeis. Måske skulle jeg lægge min fornuft på hylden og sætte kryds ved det, jeg brænder for?

 af Anna van Deurs, april 2017

By | 2017-04-05T17:20:37+00:00 april 5th, 2017|Sidste nyt på siden|0 Comments

Et værn mod verden

Hun sad der i toget blandt så mange andre mennesker. Dag ud og dag ind. Så verden igennem en tåge, en tunnel. Hver dag handlede om overlevelse. Meget simpelt. Flere gange vendte folk sig om mod dem, hende og Salim, når de sad der i kupeen. Hun var da ligeglad. Eller sådan da. Hun var vant til folks gloende blikke. Eller rettere sagt mænds. Det var jo hendes job, hvis man kunne sige det sådan. Et job, hun aldrig helt kunne tage fri fra. En Falckredder ville vel også altid være klar til at yde førstehjælp, …

Læs resten her …

By | 2017-03-15T09:50:59+00:00 december 30th, 2016|Sidste nyt på siden|0 Comments

Kortfilmen “RUTH” vinder Publikumsprisen i Svendborg Skolefilmsfestival 2016

Den store dag for vores kortfilm “RUTH”, løb af staben i går under stor spænding. Gallatøj, rød løber og roser var kørt i stilling. Vi kom glade hjem med vores ønskepris, nemlig publikumsprisen, ‘Bedste plakat’ og en nominering for bedste skuespil.

Publikumspris Publikumspris

Filmholdet bag filmen “Ruth”: Anna Van Deurs, Teresa Thanh Nguyet Nguyen, Caroline Busk, Rebecca Hovmand og Ea Marie Volstrup 8. i/f Nymarkskolen.

By | 2017-03-15T09:50:59+00:00 juni 11th, 2016|Kortfilm|0 Comments

Svanen – til min Oldemormor

Svanen af Anna van Deurs er til min Oldemormor. Til den dejlige, livsbekræftende elskede ældre dame der blev begravet i dag i Bogense kirke. Faktisk var det mens kirkeklokkerne ringede, og vi ventede på at sige farvel jeg fandt på denne her lille historie. 94 år holdt du ud, døden kunne da få lov at stå på bredden at vente. Vi elsker og savner dig.

By | 2015-05-06T19:47:44+00:00 januar 31st, 2015|Eventyr|0 Comments